Trivsel i teamet

“Åbn dine arme til forandring, men giv ikke slip på dine værdier.” – Dalai Lama.

Det er afgørende at sikre, at dit team af medarbejdere trives på jobbet.

Ifølge Teknologirådet og Statens Institut for Folkesundhed koster det op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og fire millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000-kroners klassen.
Udover de økonomiske omkostninger er der også de personlige konsekvenser for den stressramte medarbejder, som ikke kan måles i kroner og ører.

Når en medarbejder oplever stress, påvirker det ikke kun personen selv, men hele teamet, som ofte må øge arbejdsbyrden. Ved at måle og adressere trivselsproblemer på arbejdspladsen kan I forebygge stress.
Vi baserer vores proces på jeres APV-undersøgelse eller vores egen forundersøgelse for at identificere årsagerne og omfanget af trivselsproblemer i dit team. Derefter har vi en løsning til din virksomhed, der øger medarbejdernes trivsel.

Udbytte:

  • Identifikation af stress- og mistrivselsområder i din virksomhed.
  • Du og dine medarbejdere er med til at skabe retningslinjer for øget trivsel i teamet – som tilgodeser både individuelle og kollektive behov.
  • Forebyggelse af stressrelaterede sygemeldinger.
  • Forbedret trivsel i teamet som helhed.

Målgruppe: 

Teams i vidensvirksomheder, som har været ramt af flere stresssygemeldinger eller fået en dårlig APV undersøgelse.

Indhold og form:

En trivselsproces i teamet indeholder blandt andet:

  • Afdækning af årsager til mistrivsel gennem APV eller forundersøgelse med spørgeskemaer eller interviews.
  • Workshop med teamet: Præsentation af årsager og diskussion af løsninger.
  • Workshop med teori, coaching og øvelser.
  • Kort rapport med anbefalinger til ledelsen.
  • Evaluering og opfølgning.